Rectal:
Den mest pålidelige kernetemperatur opnås ved at føre et termometer ind i endetarmen (rektal måling). Denne måling er nøjagtig og har lav risiko for fejl i resultaterne. Det normale interval er ca: 36.2°C - 37,7°C.
Ear:
Det er også en meget pålidelig metode til at måle kernetemperaturen. I dette tilfælde bruges et termometer, der er i stand til at registrere den infrarøde varme, der afgives af trommehinden (tympanic membrane). Denne måling er nøjagtig og har lav risiko for fejl i resultaterne. Det normale område er ca: 35.5°C - 37,5°C.
Oral:
Den orale måling kan udføres som en "i kinden"-måling (kaldet buccal) eller som en "under tungen"-måling (kaldet sublingual). Begge målinger undervurderer den rektale temperatur med ca. 0,3° C - 0,8° C, hvor målingen 'under tungen' er at foretrække frem for 'i kinden'.
Armpit:
Målinger af kroppens overfladetemperatur, der anvendes i klinisk praksis, er i armhulen (aksillær måling) og i lysken. I begge tilfælde presses det pågældende lem mod kroppen for at reducere enhver indflydelse fra omgivelsernes temperatur. Dette lykkes dog kun i begrænset omfang med den ulempe, at måletiden er lang. Hos voksne er den aksillære måling så meget lavere end den rektale som 0,5°C - 1,5°C! Hos spædbørn er disse forskelle i sammenligning med den rektale temperatur meget mindre.